Sådan beskyttes vores bankbankkonti (phishing -svindel)

Vi overfaldes med jævne mellemrum via e -mail -beskeder “Meget vigtigt” eller det kræver “Øget opmærksomhed” fra nogle til banken, unele la care nici macar nu avem sau am fi avut vreodata Revisorer. I acest articol o sa gasesti sfaturi utile despre cum ne protejam conturile bancare de escrocherii online.

Mest sandsynligt er du ikke ukendt med vilkårene “netbank” og “netbank“. Sunt folositi de toate bancile, iar prin aceste unelte se urmareste omdirigering af nogle operationer de la ghisee, catre aplicatiile specifice ale bancilor si catre conturile de online banking.
Adevarul e ca este mult mai comod sa ne verificam un transaktionsstatus, saldoen på en konto eller PRISER, ved hjælp af en mobile applikationer eller adgang online konto. Så lad os lave en vej til banken, lad os stå i kø og have de underskrevet forskellige dokumenter, mobiltelefoner og onlineoperationer er meget enklere, men de indebærer også visse risici. Især for de godtroende og dem der ikke gør “online kultur“.

Jeg vil ikke fornærme nogen, men der er mange mennesker, der, hvis de ved, hvordan man opretter en Facebook-konto, eller hvis de ved, hvordan man får adgang til en webside, har indtryk af, at de er ekspertise inden for IT.
Det værste er det bankernes markedsføringspolitik opfordre brugerne til at bruge onlinekonti og mobilbankapplikationer, og viser dem, hvor enkelt og hvor lidt tid det tager overføre nogle penge fra en konto til en anden eller gøre noget betale online. Se scot in evidenta numai avantajele acestor unelte, insa nu se spune mai nimic si de riscurile care sunt expusi utilizatorii neexperimentati.
Acestia din urma pot fi tinte sigure ale inselaciunilor online. Den mest almindelige form er phishing-ul.

Vil du være sikker på at phishing er et protejam, der tilbyder escrocherii online? Phishing-svindel

Dette er vejen til kriminalitet på nettet, som består i at skaffe nogle fortrolige data, ligesom netbank adgangsdata, processorkonti af betale online (PayPal) eller bankkortdata.

Cea mai frecventa metoda de inselaciune este prin intermediul unor mesaje venite pe e-mail, care par a fi trimise din partea bancilor. I disse meddelelser bliver vi bedt om hurtigst muligt at få adgang til netbankkontoen for at opdatere forskellige data eller foretage visse sikkerhedsændringer. I realitate, link-ul care este trimis in mesajul venit pe e-mail, ne trimite catre eller falsk webside. O pagina webpleje copiaza in mare parte pagina web reala a bancii. I acest fal utilizatorul care este mai putin experimentat han vil blive narret ret nemt. fiind convins ca mesajul este real iar website-ul pe care a intrat este cel al bancii la care are cont. Han starter og indtaster sine personlige data. Primul pas ar fi numele de utilizator for parola aferenta contului de online banking. Hvad brugeren ikke ved er, at disse data ikke går til banken, men til en kriminel, der vil bruge dem på bankens rigtige hjemmeside, for at foretage transaktioner med den bedragede brugers penge. Simpelt, ikke? Hvis der efter den falske autentificering også anmodes om kortdata, herunder navn på indehaveren, kortnummeret og CVV, så er problemet endnu mere alvorligt. Inca mai sunt pe piata card-uri care nu au securizare 3D og pot fi folosite foarte usor de oricine are datele mentionate anterior.

• Sådan beskytter vi os foran hackere og cyberangreb
• Kaspersky Internet Security – Optimering
• Hvordan beskytter vi vores Windows PC -ransomware ved at deaktivere SMBV1
• Hvordan kan vi slette konti og identitet oprettet online
• Hvordan finder vi ud af, om et websted (webside) ønsker at stjæle vores bankkortdata, eller er det pålideligt? Betal sikkert!

Ca prima masura de protectie, este atentia sporita atunci cand primim un astfel de mesaj. Sa fim atenti de pe ce adresa a fost trimis, sa vedem sursa mesajului si mai ales sa verificam link-ul pe care dam klik. Linket, der fører os til bankens hjemmeside.

Iata mai jos un exemplu concret de phishing via e-mail, in care sunt vizati clientiiOTP Bank Rumænien.

Der modtages en besked med følgende indhold:

Mesajul este formulat suficient de bine incat sa duca pe cineva in eroare, iar header med OTP Bank-logoet adauga un plus de incredere pentru cei care nu se pricep foarte bine sa citeasca un mesaj primit pe e-mail.
Partile suspecte apar abia cand citim si partea de sus a corespondentei, unde la adresa de “svar” er fortid “[email protected]“. Det er usandsynligt, at en bank vil bruge et e-mail-domænenavn, der ikke har noget at gøre med bankens navn eller domænenavnet på bankens officielle hjemmeside.sarvayoga.org ar trebui sa ne trezeasca din start prima suspiciune ca acest mesaj nu este ceea ce pare.

Daca deschidem sursa completa a mesajului, putem sa identificam serverul de pe care acesta a fost trimis.

På dette tidspunkt burde det være meget klart denne besked sendes ikke af banken. Datele de identificare ale serverului de pe care s-a receptionat mesajul, nu are nici cea mai mica legatura cu OTP, og budskabet skal rapporteret som SPAM og fuldstændig ignoreret. Puteti fusionerer, hvis du vil afgive politikken på en faceti og underrette plejepersonalet om informationsbanca asupra tentativei de fraudare.
Så hvis vi læser grundigt “mail header” KAN sa ne protejam conturile bancare de escrocherii online.

Urmatorul pas nu il recomadam decat doar daca aveti un firewall og et velafstemt antivirusigen IT-kendskab til at overstige det gennemsnitlige niveau.

Am mers pe link-ul indicat i e-mail din pura curiozitate. Da jeg vidste, at der højst sandsynligt vil være en webside, hvor jeg vil blive bedt om fortrolige data, ville jeg se de kriminelles fantasi, og hvad de var i stand til at gøre.

Mai jos aveti un screenshot al paginii web pe care am fost redirectionat din mesaj:

Det er en webside identisk med “otpdirekt.ro“, una dintre paginile oficiale de internet banking ale OTP, numai ca adresa de sus, URL-ul, nu apartine bancii. pcitaliasrl.it, er et domænenavn, hvorpå der laves en kloning af OTP-siden, og hvis du indtaster dine personlige data her, vil du helt sikkert være en skadet fremtid.

Cum facem deosebirea intre o pagina web reala a unei banci si una falsa, folosita pentru frauda online?

Det er meget enkelt. Toate paginile web ale bancilor si cele care ne cer date confidentiale, trebuie sa fie insotite de un certificat SSL.
Prezenta acetui certificat se poate observa forte usor in just the addressa web (URL). I eksemplet ovenfor, selvom den falske side bruger et SSL-certifikat (den har låsen foran webadressen), er den ikke registreret af OTP Bank.

Pagina reala a bancii va afisa la adresa web, un certificat SSL valid, scris cu verde, in care apare numele complet al bancii.

Urmarind aceste elemente de siguranta, putem evita foarte usor sa devenim o victima a unei escrocherii online.

Målrettet af disse phishing-tidsangreb er især de store banker, som har et stort antal kunder, og som promoverer deres online-tjenester meget. BRD, BCR,Raiffeisen Bank, Banca Transilvaniaosv.