Jeg har for nylig set en masse nyheder med folk, der vågnede ingen penge på bankkonti efter at de har præsenteret sig selv bankkortoplysninger på diverse netbutikker, platforme til opslag af annoncer til salg og på andre hjemmesider.
Bortset fra de dårlige hensigter, der praktiserer disse online tyveriteknikker (phishing-svindel), er det meget svært at finde en skyldig. Vi vil sige, at den, der leverer de følsomme data til nogle kilder (webadresser), har skylden har ikke tjekket dem før og det var det for naiv. I virkeligheden er de fleste mennesker snydt online de er af den anden alder eller endda fortid, som i årene med at lære og opdage nye ting, internettet ikke engang eksisterede eller var begrænset til en opkaldsforbindelse til en chat. Ikke engang i 70'erne – 80 online betalinger. I mange lande, selv i 90'erne, var onlinebetalinger ukendte. Det er derfor, vi fortsætter med at finde enorme køer kl betale husskat, biler og jord, uendelige køer ved ændring af abonnementer til levering af el og blik, køer ved filialerne af andre tjenester, der også tilbyder online-alternativer.
Med et minimum af viden kan vi foretage online betalinger sikkert og spare tid på at stå i kø ved skrankerne.

Hvordan kan vi undgå at indtaste data bankkort på en falsk side?

Før vi kan beskytte os selv mod en fare, skal vi kende dens karakteristika, som vi kan identificere den med. Hvis vi ser en brand på vej, ved vi, at det at komme tæt på bålet vil forårsage forbrændinger, og fremrykningen på den vej kan først ske efter ilden er slukket. Jeg ved ikke, om jeg har valgt det bedste eksempel, men det bør gøres på samme måde online for at beskytte os mod de farer, der er stigende.

Den mest almindelige metode til online svindel er gennem kloning af en tjenesteudbyders webside. Fra mobiltelefonoperatørernes websider til bankers eller offentlige institutioners websider blev de klonet og sendt til brugerne gennem forskellige kommunikationskanaler med det klare formål at stjæle personlige data eller oplysninger om bankkonti. Hvis du modtager et link (adresse på en webside) på Messenger, WhatsApp, SMS eller e-mail, hvor du bliver bedt om at klikke og indtaste personlige data, tjek meget godt hvis den adresse du når er den rigtige, pålidelig. Det meste af tiden kommer links Messenger, WhatsApp og SMS de tilhører nogle sider beregnet til onlinesvindel. De færreste tjenesteudbydere sender betalingslinks til kunder på e-mail, og er du abonnent på sådan en tjeneste, er det godt at tjekke meget nøje, hvilken webadresse du er kommet til, inden du indtaster dine kortoplysninger for at betale en faktura.

En internetbruger med en gennemsnitlig mængde onlineviden vil det meste af tiden straks indse, om det er et svindelforsøg eller ej. Først og fremmest en klonet webside skal hostes på en webadresse (domænenavn). Selvom kriminelle kan lave en webside identisk med en tjenesteudbyders eller en banks, kan de ikke bruge den legitimt domænenavn af den respektive leverandør.

Kopier det scenariet for Orange Rumænien-abonnenter, der ønsker det betale en faktura online. Det er ikke et tilfældigt eksempel. Jeg har set adskillige links til phishing-sider med det orange logo.
Orange-abonnenter har mulighed for at betale regningerne online via websiden fra kontoen Min appelsin, eller fra mobilapplikationen (den sikreste løsning).
Når du vælger at betale online, skal den webadresse, du kommer til og indtaster dine personlige data, indeholde “orange.ro” før slutningen af ​​webdomænet. Omhyggelig! Før opsigelse af webdomænet. mening en korrekt adresse kan have formen: orange.ro/min konto, subdmenneskeheden. noget.orange.ro, SS0.orange.ro/wp/oro?jspname=login.etc.Klik på billedet herunder, hvor du har et eksempel:

Dernæst to eksempler med webadresser, der ikke tilhører Orange Rumænien og kunne være vært for websider beregnet til onlinesvindel: “orange.ro.concurs.net/bill/online” og “plateste-in-siguranta.net/orange.ro/factura-ta“.
Selvom begge websider ser identiske ud med de originale, og de webadresselinks (URL) de indeholder “orange.ro”, de er ikke hostet på orange.ro. I det første eksempel, “orange.ro” det er sammensat af to underdomæner relateret til domænet “concurs.net”, og i den anden, “orange.ro” det er en del af udvidelsen af ​​webadressen, uden at have nogen forbindelse med det grundlæggende domæne.

En bruger uden onlineoplevelse kan meget let blive vildledt, hvis han ikke kender til disse simple sikkerhedselementer.

Et mere kompliceret aspekt at forklare for en novice er omdirigering til online betalingsbehandlerens webside. Mange tjenesteudbydere bruger tredjepartsvirksomheder til online betalingsbehandling. Her medtager vi også netbutikker, der accepterer betaling med kort.
Hvad betyder det? Godt… når en netbutik eller en tjenesteudbyder ønsker at tilbyde kunderne mulighed for at betale med kort, har den virksomhed, der ejer den pågældende butik, oftest ikke bemyndigelsen og den nødvendige infrastruktur til at anmode kunder om kortdata. Butikken vil indgå en kontrakt med en online betalingsbehandler, som vil have pligt til at kontrollere, om netbutikkens og holdingselskabets webadresse overholder sikkerhed, gennemsigtighed og god praksis for onlinebetalinger med et bankkort. Sørg for, at når du betaler online med kortet, bliver du omdirigeret til processorernes rigtige websider. Det meste af tiden, i Rumænien, er disse payu.ro og euplatesc.ro.