Bolle… Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, og især hvis jeg begynder at gøre noget, ved jeg ikke, hvor jeg skal stoppe. Får jeg nogen besøgende til at forstå noget ud fra det, jeg skriver her? Det giver ikke mening. For mig er en blog også et sted, hvor jeg kan skrive mine noter og skrive om, hvad jeg har lyst til. Jeg springer en introduktion over og synes, det er godt, hvad der skete i aften. Jeg forstod præcis, at noget ikke kan fungere, hvis man kun bliver set på og bedømt med øjnene… noget kan ikke gå uden tillid og noget kan ikke gå, hvis man har mistanke og negative tanker. Gælder for alt i livet. Hvis du skal lave et projekt, selv i byggeriet, for at bygge noget smukt, skal du først lægge dit hjerte, tro på det projekt og på forhånd sørge for, at fundamentet er stabilt. Uanset hvad du vil opnå, er det vigtigt ikke at give tilbage, uanset hvor svært det er, men det er endnu vigtigere at vide, hvordan du stopper, når du ser, at alt, hvad du bygger, ikke er godt … Det ville være dumt at investere tid/penge blindt i noget, der ikke ville holde over tid, især når du ser dit arbejdsteam vente på, at det skal gå. …. hjem. Du skal træde tilbage og analysere dine personlige fejl, og det er det.

I 25 år afsluttet for 3 dage siden, tror jeg, at jeg har tid nok til at bygge og noget andet end at sidde og skyde på nogle ruiner, der virker mere og mere for tidligt forældede og ramt af regnen… Den endelige pris for investeringen kan være for høj… Jeg vil drage konklusioner og vende tilbage til dig. ;-)

Det er aldrig for sent….