For fed tanke. Noget fra cafeens tid. Øjeblikke, hvor tankerne fik lov at flyve frit.

– Hej? Jeg er Popescu. Fra Kommissionen for Homologation af Kakaomorgener. Vil du være sød at fortælle os, hvis du har sådan en morgen?
– Pyt, E.!
– Åh! Hvad sker der?
– Enestående. hvad vil du have
– Kommer du til koncerten i aften?
– Jeg kan ikke, jeg brækkede min rygsøjle. I en for dristig tanke.
– Ceeee???
– Men, dreng, du har hårdt brug for et besøg hos optometristen. For cirka to minutter siden udskiftede rekvisitterne "dialog"-banneret med dette, som siger stort, for folk som dig - M O N O L O G.

Hvad var det jeg sagde? Åh, ja. At jeg brækkede min rygsøjle.

Cafeen.

Spørgsmål til mine ikke-eksisterende læsere. Hvor mange gange kan du knække din rygsøjle i for dristige tanker? En bagfra protesterer indigneret: Huoo!! Mit ansigt!!!
Okay, okay. Jeg ved ikke, om den er i stykker. Nævninge har drøftet i flere timer. Vil det være et godt eller dårligt tegn? Måske er det bare gigt og derfor gør det ondt. Bla, bla, bla...

Og den for dristige tanke sagde: "Hvad nu hvis han og jeg var mere end to fremmede, der fra tid til anden sætter sig ned blive træt på samme bænk, i samme park?".

Prea Indraznet-tanken kommer fra en meget stor familie. En af hans brødre spurgte ham en aften for længe siden:

– Findes den mand, som oldefaren talte om, virkelig?
– Hvilke? sagde den for dristige tanke nysgerrigt.
– At. som han altid taler om. Han er en mand som alle mænd, men ikke rigtig.
– "En mand som alle mænd, men ikke rigtig"??!!
– Ja. har du tid Der er meget at sige...
– Jeg har, jeg har, svarede den for dristige tanke og trak sin stol tættere på sin bror.
– Denne mand... ved, hvordan han skal være. Forstår du det? Det her er en stor sag, siger jeg dig. Han ved, hvordan han skal råbe, at han er det. Denne mand elsker sin tid. Han ved, hvordan man gør det til KUN HANS. Og ved du hvad klokken gør? Flødeis! Ja, ja, se ikke sådan på mig. Flødeis. Af overraskelse, af lyst, det er derfor isen. Urene holder op med at tikke. Lydene er tavse af skam. Og folkene omkring står, hvor de er, uden selv at vide det... Hey! Hej! hvad laver du hvor skal du hen
Da han skyndte sig hen til døren, svarede den for dristige tanke:
– Jeg går til hende. Jeg vil bede ham om tilladelse til at tage herfra. Og hvis han ikke vil lade mig gå, går jeg stadig.
– Vente! Ikke! Lyt til mig! Du er ikke klar til at blive... Virkelig..

Men han var ikke længere... Han var ikke længere en for dristig gerning. Han var løbet så hurtigt hen imod den mand, at han var snublet over tærsklen og forblev der, mellem to verdener, inaktiv.

Hun samlede det fra støvet senere. Han pakkede den ind i en tåre, så den ikke var kold, og lagde den på den midterste hylde, hvor alle de alt for dristige tanker sover stille.